Carlsbergfondet har offentliggjort, hvem der modtager fondets store forskningspriser i 2014. De gået til to anerkendte forskere, der har bidraget med fremragende forskning inden for neurobiologi og retsetik, skriver Carlsbergfondet i en pressemeddelelse.
-
Dr.med. Gitte Moos Knudsen er professor ved Københavns Universitet og Rigshospitalet. Hun undersøger hjernens neurobiologi hos mennesker ved at anvende avancerede billeddannende systemer kombineret med adfærdsmæssige, biokemiske og genetiske målinger. Forskningen er stærkt tværvidenskabeligt forankret, og den fokuserer på forskelle i den menneskelige hjernes kommunikationssystemer. Forskningen medvirker blandt andet til at kortlægge risikomarkører for udvikling af neuropsykiatriske sygdomme som for eksempel depression.
- Dr.phil. Jesper Ryberg er professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet. Med en praktisk filosofisk tilgang forsker Jesper Ryberg i de problemer, der følger af et retssystems virke, for eksempel politiets arbejde, domstolenes indretning og retssystemets udformning. Senest har Jesper Ryberg koncentreret sig om neuroetik og etiske spørgsmål i forbindelse med retssystemets anvendelse af neurovidenskabelig viden og teknologi. Jesper Ryberg har skrevet adskillige bøger om disse emner, og hans forskning har haft stor videnskabelig og praktisk betydning i både Danmark og udlandet. Han bidrager flittigt til den offentlige debat.
»Carlsbergfondet støtter excellent grundforskning, og de to prismodtagere er eksempler på to danske forskere på højt internationalt niveau,« siger bestyrelsesformand for Carlsbergfondet , professor, dr. scient. Flemming Besenbacher.
Læs også:
Danske studerende vinder fornem Harvard-pris
pH-skalaen blev fundet på bunden af en Carlsberg
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne