KORT NYT FRA UDLANDET:
Engang i fremtiden vil computere blive super, super, super hurtige, fordi de kan teleportere informationer. Det er i hvert fald perspektivet i en ny vild opdagelse, som er gjort af Hollandske forskere fra Delft University of Technology, skriver forsknig.no.
Ifølge deres videnskabelige artikel, som er offentliggjort i tidsskriftet Science, har de haft held med at teleportere information fra én kvantebit til en andet kvantebit, hvor afstanden mellem dem var tre meter. Det er første gang oplysninger er blevet teleporteret og genskabt i en korrekt og fuldstændig måde – gentagende gange og uden tab af kvalitet.
I Science-fiction – for eksempel Star Trek – bliver mennesker teleporteret fra et sted til et andet. Men de teleportationer, der nu er foretaget, ligger meget langt væk fra det scenarie.
»Kvanteteleportation ligner desværre ikke det, vi kender fra Star Trek. Først og fremmest handler det kun om bittesmå partikler – elektroner, fotoner og sådan noget. Desuden er det ikke de faktiske partikler, der bliver teleporteret, men tilstanden de er i,« siger fysiker Bjørn Hallvard Samset og forklarer princippet på følgende måde:
»Man skal forestille sig, at der eksisterer en ’blank mand’, en slags mannequin. Et menneske, men uden egenskaber som højde, alder, køn, erindringer og så videre. Det kvante eleportation gør, er at tage alle dine egenskaber og flytte over i dukken. Pludselig er du, hvor dukken var, og hvor du var før, er nu en tom dukke.«
Når man kan flytte informationer på den måde, kan man lave computere, der har en meget stærkere regnekraft, end tilfældet er i dag.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også: