KORT NYT FRA UDLANDET:
Ser du dårligt eller kender nogen, der er ved at miste synet, så fortvivl ikke!
Ny forskning viser nemlig, at stamcelletransplantation har positiv effekt imod nedsat syn selv tre år efter operationen. Det skriver The Guardian.
Forskerne bag det nyligt publicerede studie finder belæg for, at behandlingsmetoden er sikker og samtidig en succes i forhold til synsoptimering.
»Synet blev forbedret for de fleste patienter efter transplantationen af cellerne. Samlet set, blev patienternes syn forbedret med omkring tre linjer på et standard synsstyrke-diagram på det behandlede øje, mens det andet endnu ubehandlede øje ikke viste lignende forbedringer i synsstyrke,« siger Robert Lanza, der er forskningsdirektør for Advanced Cell Technology, som finansierede forskningen.
Forinden har der været frygt og bekymring for, at stamcellerne ville blive afstødt af kroppens eget immunforsvar eller udvikle overreaktivitet (hyperproliferation) og dermed være i stand til at danne svulster (tumorer). Men det modbeviser dette studie altså.
Det aktuelle studie er udgivet i det velansete tidskrift The Lancet, og omfatter 18 patienter med to forskellige former for degenerative øjensygdomme. Ni af patienterne (over 18 år) led af sygdommen Stargardts makulært dystrofi og de resterende ni patienter (over 55 år) havde atrofisk aldersrelateret makulært degeneration. De blev i gennemsnit fulgt i en periode på 22 måneder.
Metoden human Embryonic Stem Cells (hESC) har været kendt siden 1998.
Læs også:
Kvinde får nethinde af stamceller dyrket fra hud
Stamceller kan få hornhinder til at vokse ud igen
Stamceller kan give blinde synet tilbage
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ssm