KORT NYT FRA UDLANDET:
Terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo den 7. januar kostede blandt andet chefredaktøren Stéphane Charbonnier livet. At lige nøjagtig arbejdspladsens chef var blandt de dræbte vil dog næppe have en effekt på de ansattes bearbejdning af traumet, selvom de ansatte selvfølgelig sørger over Stéphane Charbonnier alt for tidlige død.
Støtte fra kollegaer er nemlig mere effektivt end støtte fra en chef, viser israelsk forskning, ifølge mediet Forskning.no.
670 israelske arbejdstagere svarede på et spørgeskema ad tre omgange i perioden 2003 til 2009. Perioden var ikke tilfældigt udvalgt, da Israel i denne periode var udsat for ekstra mange angreb på grund af det palæstinensiske oprør intifadaen.
Det viste sig at hjælp fra kollegaerne var langt vigtigere for at opbygge ressourcer til at klare presset igen. Langt vigtigere end støtte fra chefen.
Forskningsresultatet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Organizational Behavior.
Læs også:
Charlie Hebdo: Hvornår står en gruppe til ansvar for et enkelt medlems ondskab?
Forsker: Skolemassakren i Pakistan kan blive et selvmål for Taliban
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp