KORT NYT FRA UDLANDET:
Peanuts og andre nødder sænker risikoen for en lang række dødelige sygdomme, viser et nyt studie fra Oxford University. Peanut butter har dog ikke samme effekt. Det skriver ScienceDaily.
15 gram jordnødder om dagen – eller en halv håndfuld – er nok til at sænke risikoen markant for lunge-, hjerne- og hjertesygdomme, samt diabetes og kræft. Det samme gælder for nødder fra træer, såsom mandler, hasselnødder valnødder og cashewnødder. Peanut butter havde dog ingen effekt.
Studiet er lavet på 120.000 hollandske forsøgsdeltagere i alderen 55-69. Her har man fulgt deres indtag af nødder fra 1986 indtil i dag.
»Det var bemærkelsesværdigt, at markant lavere dødelig allerede blev observeret ved en mængde på 15 gram nødder eller jordnødder om dagen. Et højere indtag var ikke associeret med en yderligere reduktion i dødelighed,« siger professor i epidemiologi Piet Van Den Brandt, der er hovedforfatter bag studiet, i en pressemeddelelse fra Oxford University.
Man har tidligere vist i amerikanske og asiatiske studier, at nødder har en gavnlig effekt overfor hjertekar-sygdomme. Effekten i dette studie var lige stor hos både mænd og kvinder.
Læs også:
Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
En håndfuld nødder om dagen fremmer din sundhed
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams