KORT NYT FRA UDLANDET:
I årevis har astronomer søgt efter søskende til vores egen stjerne Solen.
Og nu har jagten på Solens familie endelig givet pote – amerikanske forskere er i hvert fald »næsten sikre på«, at de har fundet Solens ’forsvundne søster’, skriver Discovery news.
Stjerner bliver født i skyer og gas og støv, og populært kalder man stjerner født i den samme sky for søskende.
Astronomerne vil ifølge Discovery News gerne finde frem til vores egen stjernes søskende, fordi vi på den måde kan lære om, hvordan og hvor Solen blev født og måske, hvorfor den blev værtsstjerne til en planet med liv.
Den nyfundne søsterstjerne til Solen hedder HD 162826, og ifølge Discovery News er den omkring 15 procent større end Solen.
HD 162826 befinder sig omkring 110 lysår borte i stjernebilledet Hercules.
Ud af 30 potentielle søskende-stjerner er det »kun stjernen HD 162826, som lever op til bade vores dynamiske og kemiske kriterier for at være en sand søskende til Solen,« skriver den ledende forfatter, Ivan Ramirez, i det nye studie, som publiceres i tidsskriftet The Astrophysical Journal den 1. juni.
Læs også:
Iskold brun dværgstjerne fundet i Solens baghave
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb