KORT NYT FRA UDLANDET
Forskere fra USA har via en gift slukket nogle særlige celler i hjernerne på forsøgsmus – og det fjernede musenes sex-lyst. Sådan lyder det fra bbc.com.
Da de ganske få nerveceller – også kaldet neuroner – blev blokeret af forgiftningen, mistede de evnen til at optage hormonet oxytocin. Det hormon er også kendt som ’kærlighedshormonet’ og det er det, der sætter gang i sexlysten.
»Det var et ret fascinerende resultat, fordi det viste, at en lille gruppe celler har en enormt stor og specifik effekt på musenes opførsel,« siger medforfatter Nathaniel Heintz fra Rockefeller University in New York til bbc.com.
Det var hun-mus, der deltog i studiet, og når de særlige neuroner var blokeret, viste de lige så stor interesse for en legoklods som for en han-mus – også selvom de var drægtige.
Atiklen er publiceret i tidsskriftet Cell.
Læs også:
Kærlighedshormon sikrer forholdet
Kærlighedshormon kan kurere generthed
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne