KORT NYT FRA UDLANDET
Børn af forældre med selvmordsforsøg i bagagen har fem gange større risiko for selv at forsøge selvmord. Det viser et nyt studie ifølge MedPageToday.
Forskere fra blandt andet Western Psychiatric Institute and Clinic in Pittsburg, fulgte 701 børn og voksne, der var født af forældre med diagnosticerede humørforstyrrelser.
De konluderede, at forældrenes selvmordsforsøg var den stærkeste indikator på, om børnene selv ville forsøge selvmord. Resultatet er publiceret i tidsskriftet JAMA Psychiatry.
»Jeg mener, at hvis man har en forælder med en baggrund med depression og selvmordsadfærd, så er risikoen tilstrækkeligt forhøjet i deres børn til at retfærdiggøre screening,« siger læge David A Brent, der er medforfatter til studiet.
Forskerne foreslår, at tidlige vurderinger og indgreb i familier med tradition for selvmordsforsøg kan være en vigtig strategi for at begrænse selvmordsadfærd hos børn og unge.
Læs også
Samtaleterapi forhindrer selvmord
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on