KORT NYT FRA UDLANDET
Nu kan du få et hurtigt overblik over de otte hyppigste kønssygdomme (STD – Sexually Trasmitted Diseases), og se hvordan de fordeler sig over USA’s 50 delstater. Det fremgår af livescience.com.
I toppen af listen over de mest populære kønssygdomme huserer HPV og Klamydia, mens HIV og Hepatitis B er de mindst udbredte.
Af nedenstående figur fremgår korte og gode facts om kønssygdomme i USA (Foto: livescience.com):
På siden kan man også se illustrative figurer over, hvilke stater der topper med de forskellige kønssygdomme. Eksempelvis ses det, at Columbia har klart flest infektionstilfælde af Klamydia, Gonoré og Syfilis, men Mississippi ligger også lunt i svinget sammenlignet med de øvrige stater.
Tallene er fra et amerikansk studie fra 2013, som kigger på data fra 2008.
Problemet med kønssygdomme såsom klamydia er, at de kan være symptomfrie, hvorfor mange – især unge – går intetanende og udiagnosticeret rundt.
Samtidig bliver infektionssygdomme såsom HPV, herpes og kønsvorter (trichomoniasis) ikke rutinemæssigt indrapporteret af de amerikanske lægehuse, hvilket alt i alt er med til at give et meget underrapporteret billede af den reelle udbredelse af kønssygdomme.
Som konsekvens vises altså kun toppen af isbjerget med tallene over STD’s som Centers for Disease Control and Prevention (CDC) angiver i deres årlige rapporter.
Læs også:
Omskæring af mænd giver lavere risiko for kønssygdomme
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ssm