Om et par uger finder den gratis videnskabsfestival Science in The City sted i Carlsberg Byen og enkelte andre lokationer i København (21.-26. juni).
Men allerede den 14. juni kickstartes den store festival med en række spændende events rundt omkring i København – og du kan være med.
Alle events er gratis – dog skal der betales entré for at komme ind på Experimentarium.
Science is… For børn
På Experimentarium vises videnskaben frem gennem leg. Science in the City Festival og Experimentarium City inviterer børn og deres forældre til sæbebobleshow. Vær med når vi prøver at slå verdensrekorden i største sæbeboble.
Tid: Lørdag den 14. juni klokken 12-14
Sted: Experimentarium City, Trangravsvej 10-12, 1436 København K.
Familieskatteløb i Carlsberg Byen
Lørdag den 14. juni varmer vi Carlsberg Byen op til videnskabsfestival med et gratis skatteløb for børn i alderen 6-12 år og deres familier.
Skatteløbet er en dyst på snuhed, taktik og samarbejde, hvor Carlsberg Byen udforskes.
Alle kan være med. Det kræver kun smartphone eller kamera at deltage i Carlsberg Byens Skatteløb, og alle har mulighed for at vinde fede præmier!
Tid: Lørdag den 14. juni klokken 13:00-14:30
Mødested: Café Elefanten, Carlsberg Byen
Åbningsreception på Nationalmuseet
Oplev udstillingen: Mennesker – kost, helbred og oprindelse i Oldtiden
Science in the City Festival, Nationalmuseet og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab inviterer til åbningsreception med udstillingen: Mennesker – kost, helbred og oprindelse i Oldtiden.
Kom og mød forskerne bag udstillingen og repræsentanter fra ESOF2014, mens du kan nyde en lille forfriskning.
Om udstillingen Mennesker – kost, helbred og oprindelse:
Udstillingen viser eksempler på en række analyser, som giver os ny viden om menneskers kostsammensætning og sundhedstilstand i gennem Oldtiden.
Udstillingen er åbent i museets åbningstider helt frem til den 28. september 2014.
Tid og sted: Torsdag den 19. juni klokken 15.00-16.00
Foyeren på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1220 København
Science in the City Festival – Fredagsbar
Kom til fredagsbar i videnskabens, bæredygtighedens og sanselighedens navn, når Science in the City Festival inviterer indenfor i Dome of Visions magiske univers.
Helt i Domens ånd giver vi her en forsmag på nogle af festivalens aktiviteter indenfor temaerne bæredygtighed, sanselighed og kunst.
Programmet byder blandt andet på en DIY (do it yourself) kunstudstilling, improvisatorisk musik, og en talk om midlertidige byrum og sanselighed fra Dome of Visions egen kurator, Gry Worre Hallberg.
Kom forbi til en fyraftensforfriskning og få en forsmag på festivalens mange aktiviteter.
Tid: Fredag den 20. juni klokken 16-19
Sted: Dome of Visions, Søren Kierkegaards Plads, 1016 København K
Følg med..
Videnskab.dk er mediepartner med Science in the City-festivalen. Du kan møde redaktionen i medieteltet.
Følg også med på de sociale medier:
Facebook: www.facebook.com/scicitycph
Twitter: www.twitter.com/scicitycph
Instagram: www.instagram.com/scicitycph
Hashtag: #scicity