KORT NYT FRA UDLANDET
Står du og skal til at forhandle løn med chefen? Så skal du læse med her. Chefer – og andre personer med hang til at træffe hurtige beslutninger – baserer nemlig i høj grad deres valg på baggrund af tillid til deres modpart. Det skriver forskning.no.
Ifølge ny, norsk forskning træffer hurtige beslutningstagere deres valg ud fra mængden af lighedstræk mellem ham og modparten. Og jo flere lighedstræk, desto større vil tilliden være, lyder det fra Sinem Acar-Burkay, en af personerne bag forskningen.
»At komme fra samme by, have samme fornavn, fælles interesser, at have gået på samme skole eller holde med samme fodboldhold. Alle disse ting er med til at skabe nærhed til andre,« siger Sinem Acar-Burkay til forskning.no.
Hun påpeger, at det kan udnyttes i forhold til chefen, men også i andre sammenhænge – for eksempel mellem sælger og køber.
En sælger som googler en potentiel køber kan let finde frem til information, som kan bruges til at skabe en følelse af nærhed hos køberen.
Studiet er publiceret i Journal og Personality and Social Psychology og kan læses her.
Læs også:
Hvorfor er nogle chefer elendige?
Fedteri for chefen er godt for helbredet
Chefen giver depression – ikke arbejds-mængden
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
josa