KORT NYT FRA UDLANDET
Stakken med opgave hober sig allerede op på skrivebordet. Alligevel kommer chefen med en ekstra lille opgave, som kan være den, der fører til stress.
Men for at kompensere for stressen, hævner vi os ifølge en forsker på chefen. Det skriver Forskning.no.
Ph.d. Kevin Eschleman har i seks måneder undersøgt ansatte ved forskellige arbejdspladser, hvor han har set på deres reaktionsmønster i forhold til stress. Det viste sig, at folk, der havde oplevet en stressende situation, hævnede sig for eksempel ved at tage en længere frokostpause eller tage ting fra arbejdspladsen.
Men de gjorde det ikke med det samme. Der kunne sagtens gå flere uge fra den stressende situation til, at de for eksempel tog en længere frokostpause.
Den modvirkende opførsel er ifølge Kevin Eschleman en måde at kompensere for stresset på. Han foreslår derfor, at arbejdspladser sørger for at have en plan for, hvordan man tackler stress hos medarbejderne.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Occupational and Organizational Psychology.
Læs også:
Nye perspektiver på stress i arbejdslivet
Utryghed og usikkerhed er de største stressfaktorer
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml