KORT NYT FRA UDLANDET:
Vores forbrug af antibiotika til køer, kyllinger og grise vil stige med næsten 70 procent inden 2030 på verdensplan. Sådan lyder vurderingen i et nyt internationalt studie, der har undersøgt forbruget af antibiotika på globalt plan.
Undersøgelsen er baseret på nuværende viden om antibiotikaforbruget i høj-indkomst-lande, hvor forbrugernes efterspørgsel efter kød er højt, og den forudser, at der vil komme en øget efterspørgsel i lande som Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Hvis man udelukkende ser på disse lande, vil antibiotikaforbruget stige med næsten 100 procent.
Undersøgelsen problematiserer udviklingen, fordi tidligere forsøg, i blandt andet Danmark, har vist en stærk sammenhæng mellem antibiotika i køer, grise og kyllinger og antibiotikaresistente bakterier.
På globalt plan ligger antibiotikaforbruget lavest hos køer og højest hos grise. Om året får de i gennemsnit henholdsvis:
- Køer får 45 miligram pr. kilo.
- Kyllinger får 148 miligram pr. kilo.
- Grise får 172 miligram pr. kilo.
Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Læs også:
Antibiotika ændrer grises maver
Danskere finder ny metode til at bekæmpe antibiotikaresistens
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams