KORT NYT FRA UDLANDET
Politiet rejser nu tiltale for dokumentfalsk mod den detroniserede hjerneforsker ved Københavns Universitet Milena Penkowa. Det skriver weekendavisen.dk.
Tilbage i maj opgav Københavns Politi ellers at rejse tiltalte, fordi sagen blev vurderet forældet. Der gik nemlig over syv år fra, at Penkowa forfalskede data fra 700 rotteforsøg, til hendes fusk blev opdaget – og ifølge straffeloven forældes dokumentfalsk efter fem år.
Men det var man ikke tilfredse med hos Københavns Universitet, så det klagede med henvisning til, at der var tale om særlig grov dokumentfalsk. Fusken førte nemlig til, at Milena Penkowa fik en doktorgrad i 2006 og blev udnævnt til Eliteforsker i 2009.
Efter universitetets indsigelse har statsadvokaten nu valgt at forlænge forældelsesfristen til ti år.
Læs også:
Spaniere var medforfattere på flere mistænkelige Penkowa-artikler
Penkowa overrasker: åbningstaler ved Scientology-udstilling
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne