KORT NYT FRA UDLANDET:
Et par bukser, som er blevet fundet i en kinesisk grav, kan meget vel være verdens ældste, skriver avisen The Daiily Mail.
Bukserne er ifølge The Daily Mail intet mindre end 3.000 år gamle, men de de ser stadig usædvanligt velholdte ud.
Bukserne blev fundet sammen med andre beklædningsgenstande i Yanghai-gravene i området Tarimbækkenet i det vestlige Kina.
I en artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Quartenary International skriver forskerne, at de ved hjælp af kulstof 14-metoden har dateret bukserne til at være fra et sted mellem det 13. og 10. århundrede før vor tidsregning.
»Denne nye artikel støtter absolut idéen om, at bukserne blev opfundet til ridning af mobile hyrder, og at bukserne blev bragt til Tarimbækkenet af ridende folk,” siger forskeren Victor Mair fra University of Pennsylvania til ScienceNews.
Det varme og tørre klima i Tarimbækkenet er kendt for at være godt for bevarelse af fortidsgenstande som de nyfundne bukser.
Læs også:
Unikt fund: Tøj fra jernalderen dukket op i Norges is
Ny rekord: Verdens ældste dyr blev 507 år
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb