KORT NYT FRA UDLANDET:
Igennem årtier har forskere populært beskrevet kometer som ’beskidte snebolde’ – altså isfyldte himmellegemer, som er fulde af støv.
Men efter at Rosetta-missionen for første gang nogensinde har nærstuderet en komet, har forskerne fået sendt billeder ned til Jorden, som viser en verden med et dramatisk og klippefyldt landskab.
De første analyser af målinger, som landingsfartøjet Philae taget på kometen, tyder nu også på, at kometen har en hårdere overflade end hidtil antaget, skriver det tyske rumfartscenter DLR i en pressemeddelelse.
»Vi er godt på vej til at få en bedre forståelse af kometer. Deres overflade ser ud til at være noget anderledes end, hvad man hidtil troede,« siger den videnskabelige direktør Ekkehard Kührt i pressemeddelelsen fra DLR.
Philae landede onsdag den 12. november på kometen 67P/ Churyumov-Gerasimenko og havde medbragt et mindre laboratorium med 10 videnskabelige instrumenter. Inden rumfartøjet ufrivilligt løb tør for strøm den 15. november og gik i dvale, nåede det i løbet af sine cirka 60 timers levetid på kometen at sende en lang række data og målinger ned til Jorden.
Et af de 10 videnskabelige instrumenter ombord på Philae er MUPUS (Multi-Purpose Sensors for Surface and Sub-Surface Science). Instrumentet nåede, at hamre et måleværktøj ned i kometens overflade, og analyser af MUPUS resultater tyder ifølge DLR på, at kometens overflade er »hård som is.«
»Selvom hammerens styrke blev øget gradvist, var vi ikke i stand til at hamre dybt ned i overfladen,« siger forskeren Tilman Spohn i pressemeddelelsen fra DLR.
Seismiske undersøgelser med Philaes instrument SESAME bekræfter ifølge DLR, at kometens overflade ikke »er nær så blød og ’fluffy,’ som man troede.«
Mange forskere har været særligt spændte på, om det er lykkedes at bore ned i kometens overflade med et andet instrument ved navn SD2. Ideen var, at SD2 skulle bore sig ned i kometens overflade, tage prøver og sende dem til analyse for at undersøge, om der eksempelvis var aminosyrer på kometen – ’livets byggesten’.
Ifølge DLR ved vi nu med sikkerhed, at boret blev aktiveret, og at alle trin blev taget til at sende prøver til analyse – men det er fortsat uvist, om boret reelt havde fået fat i prøver fra kometen.
»Nu skal forskerne analysere data for at finde ud af, om en prøve fra kometens overflade rent faktisk er blevet sendt til undersøgelser i gas-kromatografen« skriver DLR.
Landingsfartøjet Philae er en del af Rosetta-missionen, som har været mere end 10 år om at nå ud til kometen 67P/ Churyumov-Gerasimenko. Missionen er ledet af den europæiske rumorganisation ESA og har sit kontrolcenter ved det tyske rumfartscenter DLR.
Læs også:
Kometlanding: Europa har givet USA baghjul i rummet
Problemer på komet efter historisk landing
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb
