KORT NYT FRA UDLANDET
Matematiske modeller kan være nyttige i mange sammenhænge. Nu også, hvis du skal ud og vandre og vil vide, hvor stor en rygsækvægt, din kropsvægt kan klare. Det fremgår på sciencemag.org.
Den vandreglade fysiker Michael O’Shea fra Kansas State University i Manhattan bemærkede, at mindre personer lader til bedre at kunne bære tunge rygsække end større personer med samme kondition.
Michael O’Sheas noget ulogiske antagelse står også i modsætning til traditionelle backpacker råd om, at rygsækkens vægt skal være proportional med vandrepersonens vægt. Men det traditionelle råd tager ikke højde for, at større personer samtidig skal bære rundt på deres egen (tungere) kropsvægt.
Fysikeren O’Sheas model er netop blevet publiceret i tidskriftet The Physics Teacher og viser altså et omvendt relativt forhold mellem rygsækkens vægt og vandrepersonens vægt. Altså, at mindre vandrepersoner kan bære forholdsvis tungere rygsække.
Større personer er givetvis i stand til at bære mere vægt samlet set takket være deres større muskelmasse, men den ekstra kraft der kan opnås fra de større muskler kan ikke svare sig den ekstra kropsvægt.
Ifølge modellen, vil en 22 kilo tung rygsæk for en 50 kilo tung vandreperson føles som en 15 kilo tung rygsæk for en 110 kilo tung vandreperson. Det vil sige, at det kun opnås en 7 kilos vægtreducerende følelse ved 60 ekstra kilo kropsvægt.
Læs også:
Matematiske modeller optimerer hjerneforskning
Matematiske modeller hjælper fiskeproducenter
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ssm