KORT NYT FRA DANSKE UNIVERSITETER:
»Mad laver mænd. Det er en af de grundlæggende pointer i en ny ph.d.-afhandling,« skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
I ph.d.-afhandlingen undersøger forskeren Jonatan Leer maskulinitet i køkkenet, idet han analyserer madprogrammer fra England, Frankrig og Danmark – ikke mindst det populære Spise med Price-program, der bliver analyseret grundigt i afhandlingen, skriver Københavns Universitet i pressemeddelelsen.
»Der var to iagttagelser, som inspirerede mig til mit ph.d.-arbejde med mad og maskulinitet. For det første ser vi i disse år generelt et opbrud i de traditionelle kønsrollemønstre og en heraf følgende usikkerhed omkring den maskuline rolle. For det andet er et helt galleri af nye mandlige celebrity chefs blevet meget synlige i mediebilledet. Stjernekokkene formidler ikke bare opskrifter på mad, men også opskriften på ’det gode liv’. De viser, hvordan den moderne mand kan bruge madlavningen til at definere nye maskuliniteter i en tid, hvor den maskuline rolle er til debat,« forklarer ph.d.-studerende Jonatan Leer i pressemeddelelsen fra Københavns Universitet.
I afhandlingen kommer kendte tv-kokke som Jamie Oliver og Gordon Ramsay også under luppen.
Læs også:
Mandebevægelsen ville forandre verden
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb