KORT NYT FRA UDLANDET
Hvad der kan synes indlysende for de fleste, kan forskere sætte spørgsmålstegn ved – også om is smelter hurtigere, når det bliver varmere.
Efter nye undersøgelser kan forskere fra Penn State’s Earth and Environmental Systems Institute i USA således nu konstatere, at efterhånden som den globale opvarmning tager til, vil mere og mere af iskappen på Grønland smelte. Det skriver sciencedaily.com.
Det lyder indlysende. Men hvis man dykker lidt ned projektet viser det sig dog, at forskningen er relevant nok. Den globale opvarmning påvirker nemlig ikke bare isen ved Nordpolen. Den ændrer også på vejrsystemer og havstrømme – såkaldte feedback-påvirkninger, som potentielt kan bidrage til, at isen ikke smelter.
Men nej. Efter at have lavet klimamodeller, der tager højde for de kendte feedback-påvirkninger, viser det sig, at isen stadig vil smelte. Hvor hurtigt det vil ske er usikkert. Dog peger de nye anlyser på, at en indsats vil være mere effektiv nu end senere.
»Vores analyse viser, at fordelene ved at reducere udledningen af drivhusgasser for at forhindre havspejlsstigning fra Grønland indlandsis, sandsynligvis er størst, hvis emissionsreduktionerne påbegyndes før store temperaturstigninger er blevet en realitet,« skriver forskerne ifølge sciencedaily.com.
Læs også:
Indlandsisen vil overleve den globale opvarmning
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne