KORT NYT FRA DANMARK
Der var vild jubel i de videnskabelige kredse, da opdagelsen af mørkt stof viste sig at være en realitet, og så endda på Møn. Jublen viste sig dog ikke at være helt oprigtig, da det var Videnskab.dk’s bud på en videnskabelig aprilsnar 2015 – og desværre ikke et videnskabeligt gennembrud.
Ud over vores historie om mørkt stof på Møn udgav vi også en kort gennemgang af forskellige bud på videnskabelige aprilsnare gennem tiden – både nogle ældre af slagsen og nogle fra i år. Gennemgangen blev indledt med en kort videnskabelig nyhed fra det videnskabelige tidsskrift Nature om, at drager har eksisteret og kan komme til at dominere luftrummet igen. Vi må desværre skuffe vores læsere og fortælle, at dette også var en lille aprilsnar, og at drager IKKE kommer tilbage.
Måske fangede du vores aprilsnar, måske gjorde du ikke, men vi håber, at du nød vores historier og fik et lille grin med på vejen. Vi ses næste år, hvor vi må se, om I kan fange vores bud på en videnskabelig aprilsnar 2016.
rs