KORT NYT FRA UDLANDET:
Voksne, der blev mobbet som børn, har større risiko for at få hjerte-kar-sygdomme. Det tyder et nyt amerikansk studie på, skriver dukemedicine.org.
Forskere fra Department of Psychiatry and Behavioral Sciences at Duke University inteviewede 1,420 børn i alderen 9-16 år fra staten North Carolina om deres forhold til mobning. Derefter fik alle børnene taget blodprøver, som blev analyseret for indholdet af C-Reaktivt Protein (CRP). Jo mere af det protein, man har i blodet, desto større risiko har man for at udvikle hjerte-kar-sygdomme i løbet af livet.
Det viste sig, at jo mere, børnene var blevet mobbet, desto højere var niveauet af CRP i deres blod. Og niveauet holdt sig højt, da mobningen var aftaget i 19-21 års alderen.
»Vi var overraskede over, hvor meget mobning faktisk påvirker en persons langsigtede helbred,« siger klinisk lektor William E. Copeland, som er hovedforfatter på undersøgelsen, til dukemedicine.org.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også: