KORT NYT FRA DANMARK:
Gode kammerater, engagerede lærere og utraditionel undervisning. Det er, hvad tyve børn, der nu skal begynde i 4. klasse, fremhæver som det positive ved at gå i skole, skriver politiken.dk.
Børnene kommer fra forskellige skoler, og de medvirker i en kvalitativ undersøgelse af skolebørns holdninger til skolegang. Bag undersøgelsen står Stig Broström, der er professor ved Aarhus Universitet, DPU.
»Det overordnede billede, der tegner sig, er, at børnene synes, at det er godt at gå i skole. Ingen er kede af at gå i skole, og de venner og, de har i skolen, betyder meget for dem. De har et positivt skolesyn og positive skoleerfaringer. Når det er sagt, har mange også kritiske reflektioner. Nogle gange er undervisningen lidt kedelig,« siger Stig Broström til politiken.dk.
Børnene synes det er negativt, at de skal sidde så meget stille, når de er i skole. Til gengæld tæller gode og engagerede lærere samt utraditionel undervisning i emneuger på plussiden.
Læs også:
Sådan får talenterne det sjovt i skolen
Skolemad giver elever mere energi
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne