KORT NYT FRA UDLANDET:
Gifte, midaldrende kvinder kaster sig ud i en affære for at opleve passion og få sex – ikke fordi de er på udkig efter en ny mand. Det viser en undersøgelse af 100 britiske kvinders bevæggrunde for at have en affære, skriver American Sociological Association i en pressemeddelelse.
I undersøgelsen sagde 67 procent af kvinderne, at de var ude efter romantik og sex. Men ingen af kvinderne – overhovedet ingen – ønskede at blive skilt fra deres mænd.
»De stod stejlt på, at de ikke var på udkig efter en ny mand. Mange erklærede endda stor kærlighed til deres mænd og beskrev dem i et positivt lys,« siger Eric Anderson, der forsker i maskulinitet, seksualitet og sport ved University of Winchester i England.
Resultatet er netop blevet offentliggjort ved 109th Annual Meeting of the American Sociological Association I San Francisco, USA.
Læs også:
Dyrkere af dominans-sex har det bedre end andre
Forskere: Kvinder har mere sex, når de er frugtbare
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne