KORT NYT FRA UDLANDET
Hvis kvinder omgås mange mænd i hverdagen, får de meget sex af deres kærester. Forklaringen er – ifølge et nyt studie – at kvindernes mænd føler, de indgår i en hård konkurrence for at få deres sæd op i kvinderne. Det skriver washington.cbslocal.com.
»Resultaterne viser, at mænd, hvis partnere har flere mandlige kolleger og venner – altså potentielle seksuelle rivaler – har hyppigere sex med deres partner. Men det gælder kun mænd, der opfatter deres partner som værende særligt attraktiv,« skriver forskerne ifølge washington.cbslocal.com.
Det lader til, at lidt jalousi i et parfold faktisk kan være med til at holde det i live.
»Det er menneskets natur. Vi er nødt til at blive mindet om, at vores partner er værdifuld for os og eftertragtet af andre. Det betyder nemlig, at vi arbejder på at skabe tilfredshed i forholdet. At finde den rette balance i forhold til at gøre partneren jaloux, vil optimere et pars sexliv,« siger Michael Pham, hovedforfatter på studiet, ifølge washington.cbslocal.com.
Studiet er publiceret i Journal of Comparative Psychology.
Læs også:
Mænd bliver utro, hvis de tjener mindre end konen
Scorekarle bliver til tøsedrenge, når de får børn
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne