KORT NYT FRA UDLANDET:
GPS gør allerede et glimrende arbejde med at hjælpe os med at finde vej og bestemme vores egen position.
Men ifølge New Scientist har GPS-systemet – som styres af et netværk af satellitter i rummet – fået et nyt job: Det skal hjælpe med at finde mørkt stof.
Forskere mener, at mørkt stof udgør omkring 80 procent af alt stof i universet, men ingen ved rigtigt, hvad det mystiske mørke stof er, for det er aldrig blevet detekteret.
I en ny undersøgelse i Nature Physics foreslår forskere en teori, som – hvis den er rigtig – vil betyde, at mørkt stof vil sætte sig aftryk i data fra GPS’er.
GPS’er har nemlig hyperpræcise ure – atomure – og forskeren Andrei Derevianko mener, at mørkt stof vil kunne sætte sig særlige spor i data fra urene.
Andrei Derevianko er ifølge New Scientist i øjeblikket ved at trevle sig igennem 15 års GPS-data for at lede efter ’fingeraftryk’ efter mørkt stof.
Læs også:
Danske forskere vil jagte mørkt stof på en helt ny måde
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb