KORT NYT FRA UDLANDET:
Evnen til at balancere på ét ben i 20 sekunder kan måske indikere, om en person er i risiko for slagtilfælde eller demens.
Det skriver avisen The Daily Mail.
I en ny undersøgelse har forskere set på, om forsøgspersoner med en gennemsnitsalder på 67 år kunne stå på et ben i 20 sekunder.
»Vores undersøgelse viste, at evnen til at balancere på ét ben er en vigtig test for hjernens sundhed. Personer, der udviser dårlig balance på ét ben, bør have øget opmærksomhed, da det kan indikere en øget risiko for hjernesygdomme og kognitiv tilbagegang,« siger den ledende forsker bag studiet, Dr. Yasuharu Tabara, til The Daily Mail.
Forskerne undersøgte ifølge Daily Mail 841 kvinder og 546 mænd, som blev bedt om at stå på ét ben med åbne øjne. Forsøgspersonerne fik også scannet deres hjerne for at se, hvorvidt der var læsioner på blodårerne.
De fandt blandt andet en øget hyppighed af såkaldte ’tavse slagtilfælde’ – slagtilfælde uden synlige symptomer – blandt de forsøgspersoner, der udviste dårlig balance.
Den nye undersøgelse er publiceret i tidsskriftet Stroke.
Læs også:
Hårdt klem om armen kan måske hjælpe ved slagtilfælde
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb