KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskere beskriver i et nyt case-studie, hvordan en jæger blev slået ihjel af en myresluger i det nordvestlige Brasilien i 2012. Det skriver Livescience.
Den 47-årige jæger blev slået ihjel en dag, hvor han var på jagt med sine to sønner og to hunde. Efter et stykke tid på ruten blev flokken overfaldet af en gigant-myresluger, som er den største myreslugerart i verden. Myreslugeren stillede sig op på bagbenene, da jægerens hunde omringede den.
For at beskytte sine hunde, trak manden en kniv frem. Men før han havde fundet kniven, greb myreslugeren ham med forbenene. Sønnerne fik til sidst befriet deres far, men da var det for sent. Han var blødt ihjel som følge af dybe sår, der var forårsaget af myreslugerens klør. Forskerne advarer om at komme for tæt på en myresluger i dens eget habitat.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Wilderness and Environmental Medicine.
Læs også:
Hvad er mest sandsynligt – at blive dræbt i et flystyrt eller af en flodhest?
Frygtindgydende fortidsrovdyr havde super-syn
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa