KORT NYT FRA UDLANDET
Det er ofte sagt, at verdens have vil stige på grund af den globale opvarmning. En ny undersøgelse af Grønlands gletchere viser, at de er meget mere sårbare over for smeltning end tidligere. Det skriver Livescience.com.
Forskerne har lavet det mest detaljerede kort over Grønland, hvor de kan se, at der under den tykke is gemmer sig kløfter og dale, hvor gletcherne er i kontakt med vandet.
Lige nu tegner Grønlands smeltevand sig for 10 procent af havets stigning, men tidligere studier har vist, at smeltningen vil aftage. Men ifølge forskerne bag det nye studie, vil gletcherne være i kontakt med det varme havvand i længere tid, og derfor vil mere smelte.
“Isen vil forblive i kontakt med havet i længere tid, end vi troede. Grønland er derfor mere sårbar, men vi kan ikke sige med hvor meget,« siger Mathieu Morlighem , der er glaciolog ved University of California, Irvine og medforfatter på studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.
Læs også:
Er den globale opvarmning gået i stå?
Forskere: Global opvarmning holder ikke ‘pause’
Global opvarmning kan redde danske liv
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml