KORT NYT FRA UDLANDET:
En del af hjernen er netop blevet genopdaget efter at have været glemt i 100 år, skriver LiveScience. Denne del af hjernen har betydning for vores visuelle opfattelse af ting, vores opmærksomhed og bevægelser, og den er i mange år blevet overset af forskerne.
I 2012 studsede forskerne over den ellers oversete hjerneregion. Og da de forsøgte at slå den op i videnskabelige atlasser over hjernen, var den ikke noget sted at finde.
»Vi troede, vi havde opdaget en ny del af hjernen, som ingen havde opdaget før,« siger forskeren Jason Yeatman fra University of Washington.
En undersøgelse viste dog, at hjernedelen ikke burde være ukendt. Den berømte neurolog Carl Wernicke fandt faktisk denne del af hjernen i 1881 under en dissektion af en abehjerne.
Jason Yeatman har udgivet en videnskabelig artikel om hjernedelen (på engelsk kaldt the vertical occipital fasciculus). Artiklen er udkommet i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Læs også:
Forskere sniger Alzheimers-medicin forbi hjernens vagter
Kæmpe bevilling: Musik skal gøre os klogere på hjernen
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp