KORT NYT FRA DANMARK
Flere og flere danskere får hudkræft: Flere end 13.000 danskere får hvert år konstateret hudkræft, skriver Politiken.
Sygdommen kan være svær at behandle, hvis den spreder sig til resten af kropppen, fordi sygdommen kan give store sår, som ikke vil hele. Men i stedet for at skære, fryse eller strålebehandle den syge hud væk, har danske forskere, i samarbejde med Harvard Medical School i Boston, lavet en ny laserteknik, der i følge Politiken kan helbrede og forebygge hudkræft uden at lave dybe ar i huden.
Laserteknikken skal forbedre virkningen af anticancer-cremer, der er vundet frem i de seneste år. Laserteknikken skulle medvirke til, at cremerne virker langt mere effektivt.
»Det betyder, at behandlingen virker bedre og ikke behøver at være så langvarig som ellers. Det betyder også, at vi har bedre mulighed for at lykkes med behandlingen af de patienter, der kommer ind med hudkræft eller forstadier på store dele af kroppen. Kirurgerne kan jo ikke skalpere en mand, hvis han har kræft eller forstadier til kræft i hele issen, men vi kan godt lave bittesmå huller med en laserstråle og smøre creme på ham«, forklarer Merete Hædersdal til Politiken.
Læs også:
Hudkræft: Kunne vi bedre tåle solen i gamle dage?
Kaffe modvirker hudkræft – sådan her
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
esh