KORT NYT FRA UDLANDET:
En tam kanin sidder gerne trygt i ens skød, mens vilde kaniner springer væk med lynets hast, så snart man nærmere sig. Ny forskning publiceret i Science tyder på, at en tam kanins rolige adfærd ikke blot er tillært gennem dens kort liv, men er blevet en del af dens gener.
Mennesker har gradvist gjort kaniner tamme og på den måde har ca. 100 områder i kaninens gnome ændret sig. Disse ændringer har gjort vores elskede kæledyr mere frygtløse og sky, end de vilde kaniner.
Ændringerne i den tamme kanins genome består af små justeringer her og der. Forskerne fandt derfor ikke en stor tænd/sluk knap, men mange faktorer, som spillede ind i processen henimod at blive tam.
“Selektionen af kaniner til husbrug har været fokuseret på tamhed og mangel på frygt”, fortalte forskeren Pat Heslop-Harrison fra University of Leicester, til NewScientist. “Som landmand vil du hverken have et dyr, som bidder dig eller, som dør af stress”.
Et dyr bruger en masse energi på at holde udkig efter rovdyr. I landbruget har man hellere ville forvandle denne energi til kød.
Kaniner er blevet husliggjort for relativt kort tid siden i et evolutionsmæssigt perspektiv, derfor mener forskerne at tamme kaniner godt kunne vende tilbage til deres oprindelige vilde tilstand over nogle generationer.
Dog ville vores nuttede, bløde venner nok havde svært ved at overleve i naturen, da de ikke er på vagt, på samme måde som deres ‘jumpy’, vilde slægtninge.
Læs også:
Forskere skaber kaniner, som lyser i mørket
Ny teori: Derfor skifter dyr farve, når de bliver tamme
Bliver vilde dyr overvægtige ligesom kæledyr?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lf