KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskere ansat ved ‘Google Scholars’, som er verdens største database for videnskabelige artikler, har fundet ud af, at verdens forskere i højere og højere grad citerer ældre artikler. Det skriver news.sciencemag.org.
Forskerne analyserede videnskabelige artikler fra perioden mellem 1990 og 2013. Derefter delte de artiklerne ind i forskellige grupper ud fra emne og undersøgte, hvor gamle de artikler, som blev citeret i de forskellige studier, var.
Forskernes analyse viste, at andelen af citerede artikler, der er over 10 år ældre end de artikler, de bliver citeret i, er steget fra omkring 28 procent i 1990 til 36 procent i 2013.
Læs mere:
Store opdagelser: Einsteins relativitetsteori
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa