KORT NYT FRA DANMARK:
Når en ræv bliver kørt ned og løber haltende væk, eller når et såret rådyr flygter fra jægerens skud, bruger vi schweisshunde til at opspore vildtet.
Nu begynder Dansk Schweisshundeforening i samarbejde med Københavns Universitet et forskningsprojekt, hvor forskeren vil forsøge at kortlægge, hvordan hunden arbejder under opsporingen, skriver Dansk Schweisshundeforening i en pressemeddelelse.
Målet er at sætte nyt internationale standarder for forståelsen af hundes sporarbejde, og anbefale nye metoder til træning af sporhunden. Hvis det er muligt skal forskningsprojektet også kunne danne skole for andre hunde, hvor næsens funktion er af afgørende betydning for udførelsen af hundens arbejde. Dansk Schweisshundeforening mener, at Politiet og Forsvaret kan få glæde af denne viden.
Projektet starter med et sporingsforsøg, hvor 20 sporhunde skal følge GPS mærkede dyr i et vildthegn. Til sidst bliver der udarbejdet en træningsmanual, som kan bruges til træning af schweisshunde og andre hunde, der skal følge spor.
Læs også:
Video: Talende hund siger nej til kennel
Hvordan en hund fanger en frisbee
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp