KORT NYT FRA UDLANDET:
Stiller du et glas mælk ud i solen en sommerdag, vil du efter få minutter opdage, at mælken har fået en harsk smag. Det er en smag, som solen har skabt.
Men nu har norske forskere fundet ud af præcist, hvilke farver lys der er værst for din mælk, skriver Forskning.no.
Orange og rødt lys giver mere ’solsmag’ end blåt lys.
»Mælk indeholder små mængder klorofyl og nedbrydningsstoffer fra klorofyl. Disse stoffer ender op i mælken, fordi køer spiser grønt græs. Klorofyl er meget lysfølsomt og kan sætte gang i oxidationen i mælken. Disse lysfølsomme stoffer er mest følsomme over for lilla, orange og rødt lys, men giver en kraftig solsmag, når mælk bliver udsat for rødt lys,« siger seniorforsker Jens Petter Wold fra madforskningsinstituttet Nofima.
Forskerne håber, at den nye viden kan lede til, at mejerier rundt om i verden vil få bedre muligheder for at beskytte mælken.
Læs også:
Graviditet: Er sur mælk klamt? Så skal du nok have en dreng
Tre glas mælk om dagen koblet til øget risiko for død
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp