KORT NYT FRA DANMARK
Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, der har været fire år undervejs, viser, at folkeskolelærere typisk står helt alene med både at lære ny it at kende og at formidle den til eleverne. Millioner af kroner er spildt da lærerne har problemer med anvendelsen af it, lyder det fra forskningslederen. Det skriver Politiken.
»Man ignorerer, at det er ekstremt læringskrævende for lærerne at bruge it. I nogle tilfælde handler det om basale problemer som at kunne åbne og lukke et program. Men det handler især om, at der mangler udviklingsarbejde og vidensdeling mellem lærerne på skolen,« siger leder af forskningsprojektet, professor Cathrine Hasse ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.
Ifølge Kommunernes Landsforening(KL) har staten og kommunerne i perioden 2012-2017 investeret to milliarder kroner i it i folkeskolen til både udstyr og infrastruktur. På trods af milliarderne har det blandt lærerne dog længe haltet med at få styr på udstyret, påpeger Cathrine Hasse.
»Som det er nu, har lærerne ansvaret for at lære sig selv at anvende it i undervisningen,« siger Cathrine Hasse.
Forskningsprojektet er en del af projektet ‘Technucation.’ Læs mere om projektet på technucation.dk
Læs også:
Debat: Hvad skal vi gøre ved folkeskolen?
Pædagogisk platform træner kreativitet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
rs