KORT NYT FRA UDLANDET
De seks italienske jordskælvsforskere, som i 2012 blev dømt for drab på ofre for et jordskælv i L’Aquila i 2009, appellerer nu deres domme på seks års fængsel. Det skriver nature.com.
I 2012 vurderede den italienske dommer, at de seks forskere ikke havde rådgivet myndighederne godt nok i forhold til farerne fra et forestående jordskælv. Derfor – vurderede dommeren – var de skyld i, at mange mennesker døde under jordskælvet.
I den første retssag optrådte mange borgere og eksperter som vidner. Men appelsagen foregår kun med dommere, statsadvokaten og de sagsøgtes advokater.
De vigtigste punkter er stadig de samme: Beroligede forskerne udtrykkeligt befolkningen, så den ikke tog truslen alvorligt nok? Og hvad blev der sagt og ikke sagt på et møde mellem forskerne og myndighederne?
Det forventes, at der vil falde en dom i begyndelsen af november.
Læs også:
Seismologer dømt for mangelfuld formidling af viden om jordskælv i L’Aquila
Seks års fængsel til forskere for jordskælv
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne