KORT NYT FRA DANMARK:
Resultatet af gårsdagens Europa-valg er lidt af et paradoks, påpeger EU-forskeren Rebecca Adler-Nissen over for nyhedsbureaet Ritzau.
For danskerne stemte nemlig overbevisende ja til den europæiske patentdomstol, men ser man på det sideløbende valg til EU-Parlamentet, kan det tolkes som et nej – eller i hvert fald en skepsis – over for EU.
»Det er interessant, at EU-kritiske Dansk Folkeparti får et fantastisk valg, mens det samtidig bliver et ret rungende ja til patentdomstolen. Det er, som om danskerne har stemt ja med højre hånd og nej med venstre hånd,« siger Rebecca Adler-Nissen, lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, til Ritzau.
Dansk Folkeparti endte som det største danske parti i parlamentet med fire mandater.
Når det gjaldt folkeafstemningen om patentdomstolen stemte 60,45 procent af vælgerne ja, 36,19 procent sagde nej og 3,36 procent stemte blankt, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik ifølge Ritzau.
Læs også:
Skal jeg stemme ja eller nej til patentdomstolen?
Forskere: Danske topkandidater vil ikke få mærkesager igennem i Europa-Parlamentet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb