KORT NYT FRA UDLANDET:
De angstdæmpende lægemidler, der går under den samlede betegnelse Benzodiazepiner, øger riskoen for at udvikle alzheimers sygdom betragteligt. Det skriver videnscenterfordemens.dk.
Canadiske og franske forskere har studeret et canadisk lægeregister for at undersøge sammenhængen mellem et forbrug af Benzodiazepiner og Alzheimer. Forskerne fandt ud af, at der er en klar sammenhæng. Brug af Benzodiazepiner er generelt forbundet med godt 50 procents øget risiko for udvikling af Alzheimer. Ifølge studiet, hænger risikoen for at udvikle Alzheimer sammen med, hvor mange daglige doser, man har indtaget:
- 1-90 daglige doser – svarende til mindre end 3 måneders behandling – var ikke forbundet med øget risiko.
- 91-180 daglige doser – svarende til 3-6 måneders behandling – var forbundet med 32 procents øget risiko.
- flere end 180 daglige doser – svarende til mere end 6 måneders behandling – var forbundet med 84 procents øget risiko.
Forskerne pointerer dog, at det ikke er sikkert, at det er forbruget af Benzodiazepiner, der direkte fører til Alzheimer. Bezodiazepin-forbruget kan derimod være en ‘markør’ for noget andet, det øger risikoen. Det kan nemlig også være, at det er angtstilstande og søvnbesvær, som er den typiske årsag til, at folk indtager lægemidlet, der senere fører til Alzheimer.
Læs mere:
Nyt studie: Alzheimer-patienter fik evnen til at huske tilbage
Forsker: Antidepressiver skaber afhængighed
Beroligende medicin gør fisk til modige, asociale grovædere
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa