KORT NYT FRA UDLANDET
Man skulle tro, at jo rigere et samfund er, desto sundere spiser man. Men ifølge ny forskning forholder det sig ikke sådan. Vi skal faktisk til Afrika for at finde de to lande, med de sundeste madvaner – nemlig Mali og Tchad. Det skriver forskning.no.
Det er befolkningens indtag af flerumættede fedtsyrer, frugt, fibre og grøntsager, der placerer landene helt i top.
I den anden ende af skalaen finder vi USA, Rusland, men også Vesteuropa lægger sig i den usunde ende af skalaen, hvad angår usunde madvaner.
»Hvis vi ikke gør noget ved problemet, kommer fedme og sygdomme som diabetes til at overskygge underernæring på verdensbasis. Det har vi blandt andet set i Indien og Kina«, siger en af forskerne bag studiet, Dariush Mozaffarian fra Tufts University i USA i en pressemeddelelse.
Dariush Mozaffarian anslår, at i 2020 vil ikke-smitsomme sygdomme stå for 75 procent af alle dødsfald på verdensplan.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.
Læs også:
Sådan ændrer vi vores usunde madvaner
Frugt og grøntsager er ikke sundt for alle
Er du en grøntsagsgrovæder eller en dovenspiser?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
josa