KORT NYT FRA DANMARK:
En førtidspension gør ikke folk mere syge, tværtimod gør det dem sundere. Det viser en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed, SFI, netop har udgivet.
Rapporten sammenligner personer, der har fået førtidspension, med personer, der har lignende sundhedsproblemer, og konklusionen er klar – personerne, der har fået en førtidspension, er ikke værre stillet. Tværtimod er de faktisk bedre stillede.
»Resultaterne er lidt overraskende, også for os. Vi forestillede os, at man bliver mere syg af en førtidspension, men det modsatte er faktisk tilfældet,« siger seniorforsker og medforfatter Steen Bengtsson i en pressemeddelelse.
Det fysiske helbred var bedre hos førtidspensionisterne, men der var også andre fordele. Førtidspension kan også have en positiv effekt på ægteskabet. Rapporten viser nemlig, at var man gift, da man fik pensionen, var sandsynligheden for at forblive gift højere end for dem, der ikke fik pensionen.
Analyserne er foretaget for personer, som har modtaget syge-dagpenge eller kontanthjælp i et vist omfang i en 2 årig periode inden for årene 1998-2006.
»Det har været nødvendigt at gå de år tilbage for at vise, hvad en pension betyder for personens udvikling gennem de følgende 5 år,« skriver SFI om rapporten på deres hjemmeside.
Læs også:
Førtidspensionister mister alt
Nye perspektiver på stress i arbejdslivet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams