KORT NYT FRA UDLANDET:
I dag (11. februar) klokken 14 opsender det europæiske rumagentur ESA et lille rumskib fra rumcentret Kourou i Sydamerika.
Rumskibet hedder IXV (Intermediate eXperimental Vehicle) og er et såkaldt modelfartøj, som skal afprøve at flyve ud i rummet for derefter at vende tilbage til Jorden.
IXV bliver sendt af sted fra Jorden med en Vega-raket, og rumskibet vil blive adskilt fra Vega i 340 kilometers højde.
Herefter fortsætter det lille rumskib op til 412 kilometers højde, hvor det vil opnå en hastighed på 7,5 kilometer i sekundet, oplyser ESA.
Hele missionen vil kun vare cirka én time og 40 minutter – du kan læse meget mere om IXV-missionen i denne artikel.
Du kan også følge opsendelsen live, hvis du klikker her. Selve opsendelsen sker klokken 14 dansk tid, men du kan følge forberedelserne live fra klokken 13.45 oplyser ESA.
Læs også:
Europa afprøver model af fremtidens rumfly
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb