KORT NYT FRA DANMARK:
En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der er store kønsforskelle, når det handler om danskernes psykiske sundhed.
Kvinder er langt oftere ulykkelige eller ligefrem deprimerede end mænd.
Derudover plages dobbelt så mange unge kvinder som unge mænd af nervøsitet, ængstelse og uro. Ifølge rapporten er det nemlig især de unge kvinder i alderen 16-24 år, der ikke har det godt.
Hver tiende unge kvinde (9,9 procent) har følt sig meget nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de seneste 14 dage, hvorimod andelen blandt unge mænd er 4,9 procent.
Det fremgår af det omfattende studie, som Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet har lavet. I alt har 160.000 danskere svaret på spørgsmål om, hvordan de har oplevet deres psykiske trivsel inden for de seneste 14 dage.
Læs også:
Depressive eksperimenterer med medicinen
Strøm til hjernen kan kurere depression
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp