For meget sul på kroppen kan gøre dig syg – men fedt har også sine gode sider.
Ny forskning på mus antyder, at fedt ikke bare holder dig varm og kan give dig energi ved forbrænding. Det er også med til at holde farlige bakterier væk, så du ikke bliver syg, beretter forskere fra University of California, San Diego School of Medicine.
»Man har troet, at når hudbarrieren sprækker, så er det helt op til (hvide) blodlegemer som neutrofiler og makrofager at beskytte os mod blodforgiftning. Men det tager tid at mobilisere dem.«
»Her viser vi, at fedt-stamceller sørger for at beskytte os. Det var helt uventet. Det er ukendt, at adipocytter kan producere antimikrobielle stoffer, og at de endda laver næsten lige så mange som neutrofiler,« siger forskningsleder Richard Galla i en pressemeddelelse.
Forskerne fortæller i det anerkendte tidsskrift Science, at de har kortlagt immunforsvarets mekanisme ved at studere mus inficeret med stafylokokker, Staphylococcus aureus; bakterier, som udløser mange hudinfektioner.
Læs også:
Slankekur på vej? Danske forskere laver hvide fedtceller om til brite
Danske forskere finder ‘slanke-fedt’ i nakken
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.