KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskere fra blandt andet Kumamoto Universitet i Japan har fundet beviser for, at farvesynet er mindst 300 millioner år gammelt. Det skriver LiveScience.
Forskerne har analyseret et 300 millioner år gammelt fossil af fisken Acanthodes bridgei, der viste sig at indeholde en velbevaret fossileret nethinde med et indhold af ‘tapceller’, som øjet bruger til at se i farver. Resultatet er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Communications.
Ved at analysere fossilerede øjne fra hvirveldyr, »kan vi rekonstruere, hvilke farver, uddøde dyr – som for eksempel dinosaurerne – kunne se,« siger hovedforfatteren til artiklen, Gengo Tanaka, der er paleontolog ved Kumamoto Universitet.
Et fossil af arten Myllokunmingia fengjiaoa har tidligere indikeret, at synet i sig selv er mindst 520 millioner år gammelt. M. fengjiaoa er muligvis et af de ældste væsener med en rygrad og kan have haft et simpelt, kamera-lignende øje.
Læs også:
Derfor har ederkopper så mange øjne
Forhistorisk fisk var ‘den første, der dyrkede sex’
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on