KORT NYT FRA DANMARK
Et lille ubemandet fartøj bliver et nyt våben i Danmarks kamp mod fremtidige oversvømmelser.
Efter den seneste storm over Danmark medførte stormflod flere steder, hvor man normalt ikke havde troet, det kunne ske, er det nødvendigt at skabe et overblik over, hvordan vi bedst kan beskytte os mod de ødelæggende vandmasser.
Derfor vil DTU Space, DTU Miljø og det nordjyske drone-firma Sky-Watch vil udvikle en drone med en unik vandhøjdemåler indbygget, der kan vise, hvordan vandet vil opføre sig, hvis det skulle stige i forbindelse med en storm, skriver DTU.
På grund af kombinationen af en fast vinge som på et almindeligt fly og fire mini-rotorer, er det muligt at flyve langt, flexibelt og præcist på en gang.
Ifølge DTU vil dronen således have en langt større rækkevidde end de eksisterende droner, og samtidig kan den med en særlig præcisions-GPS manøvrere med centimeters nøjagtighed, hvilket ikke er muligt med almindelige droner.
Projektet er støtter af Højteknologifonden.
Læs også:
Droner redder vildt fra påkørsel på markerne
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
mbh