KORT NYT FRA UDLANDET
Samvittighedsløst TV-steneri er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Ifølge professor i kommunikation Leonard Reinecke kan TV-underholdning hjælpe os til at stresse af efter en lang arbejdsdag. Det skriver forskning.no.
»Som et resultat bliver man mere oplagt og får højere kognitive præstationer. I helheden viser dette os at underholdende medieforbrug som TV og spil er en gunstig og effektiv mental helbredningsstrategi,« skriver Leonard Reinecke i en e-mail til forskning.no.
Når serier som Game of Thrones eller True Detective bruges som afkobling, distancerer vi os fra hverdagslivets bekymringer, og trækkes væk fra de mange stress faktorer, som rumsterer.
Dog er det de, som oplever mindst dårlig samvittighed over at se TV, der får det største udbytte. Det viser studiet foretaget på 471 forsøgspersoner.
De forsøgspersoner, som havde haft den mest opslidende dag på arbejdet, opfattede i højere grad tv-afslapningen som spild af tid. Denne dårlige samvittighed over at tænde for fjernsynet medfører ifølge studiets resultater mangel på den afstressende effekt.
Alligevel er det ikke en god idé at lade flimmerkassen besætte hele din fritid.
»Overdrevet medieforbrug er selvfølgelig også en årsag til stress. En balanceret helbredelsesmenu, som kombinerer medieforbrug med andre sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter giver optimal velvære,« konkluderer Leonard Reinecke til forskning.no.
Læs også:
De nye tv-serier: Udfordring og fordybelse
Morgenaviserne får nyhedstæsk af tv, internet og tekst-tv
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
sv