KORT NYT FRA DANMARK:
Danske forskere har i en ny undersøgelse fundet ud af, hvordan man gennem en helt almindelig blodprøve kan forudsige risikoen for at udvikle demens. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
I studiet har forskerne, der er tilknyttet Rigshospitalet, Herlev Hospital og Københavns Universitet, identificeret en såkaldt ‘biomarkør’, som kan kobles til en øget risiko for demens.
Et lavt niveau af biomarkøren vil typisk være en indikator på en forøget risiko for at udvikle den skræmmende lidelse, som rammer 14-15.000 danskere hvert år, lyder det fra forskerne bag.
I modsætning til for eksempel hjerte-kar-sygdomme har sådanne risikomarkører i blodet hidtil manglet for demens.
»Blodprøven vil gøre det muligt at målrette forebyggelse bedre og tidligere, og dermed udsætte sygdommens debut og højne livskvaliteten for den enkelte,« udtaler Ruth Frikke-Schmidt, klinisk forskningslektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet.
Undersøgelsens resultater er blevet til på baggrund af omfattende studier af den almindelige befolkning, Herlev-Østerbroundersøgelsen og Østerbroundersøgelsen og involverer 76.000 personer.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Annals of Neurology.
Læs også:
Kan Videnskab.dk forebygge demens?
Ansigter i skyerne afslører demens
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
cpp