KORT NYT FRA UDLANDET
For første gang i 40 år er den globale udledning af CO2 på samme niveau som året før. Det fremgår af det Internationale Energiagenturs, IEA, data. Sådan skriver BBC News.
Den samlede udledning af CO2 var i 2014 32 gigaton, og altså tilsvarende året før. Det er kun sket tre gange før, men alle tre gange har det været på baggrund af en økonomisk krise.
»En vigtig faktor kunne være, at Kina brugte mindre kul i 2014, som et led i deres forsøg på at bekæmpe forurening, bruge energi mere effektivt samt implementere vedvarende energi,« siger Corinne Le Quere, professor ved Tyndall Center for Forskning i Klimaforandringer under East Anglia Universitetet, til BBC News og fortsætter:
»Tiltag for at reducere udledningen andre steder har også spillet en rolle, men der er også de tilfældige faktorer som vejret og olie-, kul- og gaspriser.«
De tre gange tidligere, hvor CO2-udledningen ikke var vokset er:
- I de tidlige 1980’ere, hvor der var recession i USA.
- I 1992, hvor Sovjet Unionen kollapsede.
- I 2009 efter den globale finanskrise.
Læs også:
NASA-video afslører CO2-koncentrationer over Jorden
Global opvarmning: Hvad er op og ned i debatten om CO2’s effekt på klimaet?
Uventet hjælp til klimaet: CO2 laves om til medicin
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer
josa