Kort nyt fra Danmark:
En gruppe forskere fra Københavns Universitet er kommet frem til ny viden om mekanismen bag et transportprotein, der har betydning for hjernens signalstof dopamin. Ifølge forskerne bringer det dem tættere på at kunne udvikle medicin til behandling af kokainafhængighed. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Dopamin er et signalstof i hjernen, som har at gøre med følelsen af belønning og motivation – og derfor også afhængighed.
Forskerne har fundet ud af, hvordan dopamintransporteren åbner og lukker for dopaminens adgang til bindingsstedet i proteinet, og den viden kan forskerne bruge fremadrettet.
»Jo mere vi ved om dopamintransporterens funktion, jo bedre bliver vi til at udvikle et middel mod kokainafhængighed,« siger Claus Juul Løland, lektor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet, om studiet, der er publiceret i tidsskiftet Journal of Biological Chemistry.
Der findes i øjeblikket ingen medicinsk behandling af kokainafhængighed.
Læs også:
Hvordan påvirker kokain hjernen?
Kokain forandrer hjernen på få timer
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
mft