KORT NYT FRA DANSKE MEDIER:
Færre og færre danskere deltager i kliniske forsøg som frivillige forsøgspersoner. Det viser tal, som Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har opgjort for Jyllands-Posten.
Ifølge tallene deltog i alt 16.249 personer i kliniske forsøg, som medlemmer af Lif og Dansk Biotek foretog i løbet af 2013. Det er ifølge Jyllands-Posten et markant fald i forhold til 2012, hvor 17.961 personer deltog i kliniske forsøg hos Lif og Dansk Biotek.
Jyllands-Posten skriver, at den dalende interesse for at deltage i kliniske forsøg betyder, at dansk forskning risikerer at sakke agterud.
»Helt overordnet set medfører det, at vi har mindre forskningsaktivitet her i landet. I Danmark vil vi gerne bevæge os i front af diagnostik og behandling. Men når antallet af forsøgspersoner er faldet, betyder det, at vi kommer langsommere i gang med at forbedre og justere vores behandlingsmetoder,« siger Poul Jaszczak, der er formand for Det Nationale Samarbejdsforum for Sund- hedsforskning (NSS) til Jyllands-Posten.
En foreløbig rapport fra Sundhedsstyrelsen tyder også på et større fald i deltagelsen i kliniske forsøg i 2013 i forhold til de foregående år, skriver Jyllands-Posten.
Læs også:
Vigtig forskning mangler forsøgspersoner
Sådan tjener du kassen som forsøgskanin
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb